Biavl i baghaven – Er det dyrt?

På facebook havde jeg læst om et biprojekt, hvor jeg hurtigt tilmeldte mig og fik derved lidt god honning.

Selve ideen med at have nogle bistader i haven, begyndte at rumstere oppe i hovedet på mig. Og tænkte det også kunne være, et spændende projekt at have sammen med børnene. Så jeg begyndte at undersøge det nærmere.

Først faldt tanken på det skulle være økologisk honning. Og så var jeg inde og læse lidt om, hvad der kræves for at man kan få sin honning produktion godkendt som økologisk honning.

Men det var ikke bare sådan lige. Og en af de største forhindringer var. At ens biavl skulle have bestemte placeringer, for at man kunne få lov til at have og producere økologisk honning. Og i forhold til placeringerne, der tog man udgangspunkt i et kort, i forhold til hvor landmændene placerede deres marker osv.  Så tanken om det skulle være økologisk honning, kom jeg hurtigt væk fra igen.

Men først og fremmest skulle jeg lige have nogle ting på plads som:

Hvad er en bistade

Det kan sige kort og enkelt. For en bistade er et menneskeskabt hjem til honningbierne. Som de kan bo i, samt producere honning til folket.

I selve bistaden er der nogle rammer, hvor bierne tilskyndes til at bygge deres vokstavler.

Hvad koster en bistade

Prisen for sådan en bistade, samt de ting og sager man har brug for, er faktisk ikke så dyrt. Nej man kan faktisk købe en startpakke, så man hurtigt kan komme i gang, med biavl til omkring 3300kr. Og i denne pakke er der alt hvad man skal bruge:

  • 1 bistade efter eget valg med 4 magasiner samt dækplade.
  • 5 kg vokstavler til rammerne (perfekt).
  • 1 bi-anorak
  • 1 par gummihandsker med manchetter
  • 1 røgpuster
  • 1 stadekniv
  • Osv….

Ja til den pris var der faktisk ikke en undskyldning for, ikke at komme i gang med at producere sin egen honning. Men der var dog lige det lille Men! Jeg skulle lige overbevise min mand om, at det var en rigtig god ide, at sætte en bistade op nede bag i haven.

Og skulle jeg også overbevise ham om, at det ikke var farligt, selv om jeg er allergisk over for hvepse og bier. Og der må jeg indrømme, der er jeg ikke kommet helt i mål endnu. Og mine 2 drenge er heller ikke helt vilde med ideen, da de faktisk er lidt bange for disse små væsner. Men jeg har ikke helt opgivet ideen. Så jeg må bare tage ideen frem i ny og næ. Og hvem ved, om vi pludselig har en bistade i baghaven 🙂