Sitemap | Her er du: Improvisation    Opdateret 03-05-2010

Improvisation. Impro er fremtidens adfærd.

ImprovisationEt arrangement med improvisation handler om at træne netop den kompetence: At kunne improvisere. Såvel medarbejdere som ledere i dagens organisationer og virksomheder har stor glæde af evnen til at kunne improvisere. Dertil kommer, at improvisation kan bruges som et strategisk redskab til at afprøve og debattere fremtidens scenarier. Og så er improvisation både svært og sjovt på samme tid.

Se de 3 typiske metoder/muligheder i menuen til venstre. Og ring eller skriv og få en snak om, hvad der passer bedst til jeres arrangement og det I vil....

   DUET Teatret | København - Odense - Århus | Telefon 4226 8080

Lidt mere om improvisation:

Parat til hvad som helst. I færd med ingenting. Improvisation handler om at være tilgængelig. Om at lade sig overraske i stedet for at blive overrumplet. Om at kunne skelne mellem det genkendelige og det forudsigelige. I teatret - som i livet - er improvisation evnen til at agere og reagere på dét, der faktisk sker omkring én, og ikke på det, man troede, der skulle ske, eller det man syntes, der skulle ske. At kunne det forudsætter, at man lytter fordomsfrit til sine medspillere, reagerer spontant på dem og undlader forsøg på at styre fremtiden.

Kun få idéer er født originale og kommer til verden med genialitetens strålelys. De fleste ideer er derimod leget og diskuteret frem. Og selv den mest fortærskede idé kan få nyt liv, hvis vi siger "Ja" til den, spiller bold med den, lader fantasien kaste den rundt i hjørnerne, indtil den lander som et overraskende og dynamisk indfald - også kaldet en knaldgod idé. I improvisationen arbejder skuespillere netop på denne måde med de ideer, som opstår undervejs. De siger aldrig "Nej", hverken til hinandens eller til publikums ideer, for så går spillet i stå. De siger "Ja" og improviserer sig derfra frem til en løsning.

I DUET Teatret benytter vi os af improvisation i forskellige sammenhænge. I arbejdet med forumteater er improvisation den grundlæggende arbejdsmetode. Skuespillerne skaber på stedet publikums historier om til teater og levende figurer, og improviserer derefter over de ideer og forslag til håndtering, der kommer fra salen. Skuespillerne spiller forslaget og reaktionerne herpå - nogle forudsigelige, andre overraskende og uventede - og nye spørgsmål og konflikter dukker op og kræver en håndtering. Improvisationer er ofte både morsomme og rørende, netop fordi de er uforudsigelige.


Forumteater_Erhvervsteater

Forumteater, Erhvervsteater, interaktivt teater, Filmteambuilding, Improvisation, Historiefortælling, Personlig,gennemslagskraft, Organisationsudvikling, rollespil,storytelling,teambuilding,organisationsudvikling,ledelsesudvikling,personaleudvikling