Sitemap | Her er du: Forumteater > 1-til-1 træning    Opdateret 03-05-2010

1-til-1 træning. Samtaletræning, coaching, fremtrædelse....

En til en træningDUET Teatret tilbyder forskellige former for samtaletræning. Da en samtale ansigt til ansigt er et meget kraftfuldt redskab, kan det ofte betale sig at styrke sine kommunikative kompetencer heri. Men da retningen på en samtale mellem mennesker aldrig kan forudsiges, kan det altid betale sig at træne sin evne til at kunne gribe nuet og skifte kurs, så samtalen bliver konstruktiv og meningsfuld for begge parter.

   DUET Teatret | København - Odense - Århus | Telefon 4226 8080

DUET Teatret kan fx træne jer i: Alle former for medarbejdersamtaler, den svære samtale, fraværssamtaler, samtaler om forandringer, patientsamtaler, motivationssamtaler, forældresamtaler, konflikthåndtering, behandlingssamtaler mv. Der er mange muligheder. I den daglige samtale mellem mennesker ligger kimen til udvikling og nye tanker. De metoder DUET Teatret bruger, skærper netop opmærksomheden på kvaliteten af den daglige dialog. Under havet mødes alle øer. Ring eller skriv til os for at diskutere jeres konkrete behov igennem.

Lidt om vores coaching forløb:

Det særlige ved vores coaching af medarbejdere er, at man kan vælge skiftevis at blive coachet af en konsulent og af en skuespiller - fx i et 1-1-1-1-1-1 eller et 1-2-1-2-1-2 forløb, som handler om hvor mange gange man bliver coachet af den ene før man bliver coachet af den anden.

DUET Teatret coacher med inspiration fra teatret. Skuespilleren vil fokusere på fremtoning, gennemslagskraft, tydelighed og evne til at handle. Konsulenten vil gennem denne fokus koble virkeligheden på: Hvor effektivt får man omsat sin coaching/træning - og tanker og følelser - til egentlige tiltag i arbejdshverdagen?

Ledere og topledere er i særlig grad eksponeret - og derfor vil de være genstand for mange projektioner og blive udsat for mange holdninger og attituder. Det er ikke altid, at uhensigtsmæssige projektioner og holdninger kan undgås, men lederen har selv et ansvar for, hvad hans/hendes budskab indeholder. Og her bliver krop, fremtoning og udtryk vigtig.

Vi kører bl.a. med en 'startpakke', som indeholder: 1 indledende møde/session, hvor man afstemmer forventninger til og indhold i træningen. Mødet afsluttes med, at man bliver optaget på video. På det næste møde/session modtager man så en skriftlig og mundtlig analyse af videoen, hvor skuespilleren vil præcisere, hvad hun/han ser. 4 efterfølgende coaching/trænings sessioner, hvor man sammen med skuespilleren arbejder på det, der er forberedt og aftalt. Altså i alt 6 møder/sessioner a 75 minutter. Og der er små 'hjemmeopgaver' mellem de sidste 4 sessioner.

Lidt om vores fremtrædelses træning:

Nogle ledere og medarbejdere har brug for at stå frem i eksterne sammenhænge - for at repræsentere organisationen. Det er et vigtigt og sårbart tidspunkt, når dette sker. Og meget kan gå galt. DUET Teatret tilbyder fremtrædelses- og 'medietræning' til ledere og medarbejdere, der gerne vil trænes i at fremstå tydeligt og neutralt på samme tid. Det er nemlig vigtigt, at det aktuelle budskab når igennem til tilhørerne, og det er ligeså vigtigt, at lederens eller medarbejderens udtryk og adfærd ikke lægger op til uhensigtsmæssige fortolkninger fra tilhørernes side. Træningen bliver varetaget af DUET Teatrets professionelle skuespillere.


Forumteater_Erhvervsteater

Forumteater, Erhvervsteater, interaktivt teater, Filmteambuilding, Improvisation, Historiefortælling, Personlig,gennemslagskraft, Organisationsudvikling, rollespil,storytelling,teambuilding,organisationsudvikling,ledelsesudvikling,personaleudvikling